Mmm ja! I går havde vi gæster, og i den anledning fik jeg bagt denne ultra lækre "Italienske ChokoladeTrøffel kage". Det var første gang jeg bagte den, og jeg må sige at jeg er godt tilfreds. Vores gæster kunne vidst også lide den, for da vi var færdige, var al kagen spist, hehe.
Den blev serveret med 3 slags kugler is. En Vanilje is, en Ben & Jerrys "Caramel Chew Chew", og en Ben & Jerrys "Fairly Nuts". Det er helt sikkert en kage jeg vil bage igen, for den var både nem, og smagte godt!
Du skal bruge
Kagen:
- 125 g smør
- 3 dl sukker
- 1 dl kakao
- 2 tsk. vaniljesukker
- 2 æg
- 2 dl hvedemel
Chokoladetrøffel:
- 200 g god mørk chokolade. (Mindst 65 %. Jeg brugte 80% og det synes jeg selv smagte rigtig lækkert)
- 1 1/2 dl piskefløde
- 2 spsk. smør
Smelt smørret i en gryde og tag den fra varmen. Rør sukker, kakao og vanilje sukker i. Rør æggene i, et ad gangen, og tilsæt derefter melet. Fordel dejen i en smurt tærteform (Jeg brugte en helt almindelig springform). Bag kagen nederst i ovnen på 175 grader, i ca. 20 minutter. Når kagen er færdig skal den i køleskabet og køle af.
Chokoladetrøffel: Hak chokoladen. Bring piskefløde og smør i kog under omrøring. Tag gryden fra varmen, og rør chokoladen i, og lad den smelte. Hæld massen i en skål og lad trøfflen sætte sig i køleskabet, i omkring 1 time. Bred den over kagen. Lad kagen stå kold mindst 1 time før servering.
Jeg håber det er noget i kan bruge til noget. Mine gæster og jeg, syntes i hvert fald kagen smagte super godt.
"May the odds be ever in your favor"
XoXo Emily.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar